I det næste halve år, skal jeg være i Prishtina, der er markeret med et fly på kortet, næsten i hjeret af Kosova.

Der vil jeg være tilknyttet SOS-børnebyerne…(more to come)

Her er et billede af den flyvemaskine som jeg skulle tage fra Lublana til Prishtina.

Inden jeg fandt ud af at jeg skulle tage en beslutning for at tage til udenlandskpraktik.!

Det hele  startede faktisk for et år siden for sjov, men efterhånden blev jeg mere og mere nysgerrig, så jeg begyndte at undersøge mulighederne om afrejsen til Kosova, hvor jeg oprindeligt kommer fra. Jeg var så heldig, at min far på det tidspunkt i vinterferien skulle en tur til Kosova, så jeg fik ham til at undersøge mulighederne for praktikophold i Kosova. Blandt andet hvor der er krigsramte børn, da det altid har været mit ønske at kunne beskæftige mig med, selvom det lyder hårdt, at det er selve børnene som rent faktisk har oplevet krigen og mistet familie.

Jeg ved godt at det bliver en hård og svær periode i de 6 måneder jeg skal påbegynde, bare det at se sorgen i børnenes øjne og høre deres virkelige historie om krigen og om at de ingen familie har, så glæder jeg mig alligevel til at kunne føle med dem og være der for dem. Jeg håber virkelig, at jeg kan gøre en forskel som udefra kommende.

Da min far vendte hjem fra rejsen, fortalte han at der var muligheder for at komme ned til (SOS-KID)børnebyen. Det var en international institution, som lige var det, jeg havde håbet på, det fik mig mere til at få en større interesse for ophold i udlandet. Derfra begyndte jeg at undersøge mulighederne for at jeg kunne kommer derned. Jeg talte blandt andet med folk, som havde beskæftiget sig med humanitære institutioner i Kosova. Jeg søgte på nettet for at finde oplysninger om Kosova og sidst men ikke mindst tog jeg selv en tur dertil i min sommerferie i 1 måned, men måtte desværre ikke se børnene, da de havde nogle bestemte regler ang. besøg hos børnene, hvilket jeg forstår fuldt ud. Men efter at have snakket med den daglige leder af SOS-børnebyen i hovedstaden i Pristina, indgik jeg en aftale med hende om hvis jeg besluttede mig for at det var i udlandspraktik jeg skulle vælge, så kunne jeg altid komme tilbage til Kosova, hvor de ville modtage mig med åbne arme, da de var vant til at have udenlandske praktikanter der. Og jeg havde en stor fordel da jeg kan sproget (kosova-albansk) og kan komunikere med børnene selv.

Efter en lang spekulation og overvejelser er tiden nærmet sig, og jeg har bestilt min flybillet, som kostede 3000 kr. Jeg tager afsted lørdag den 2  februar, hvor jeg tager fra Kastrup lufthavn og mellemlander i Ljublana og derfra videre til Pristina, som er hovedstaden i Kosova.

Mandag den 4 februar er det min første dag på institutionen. Det glæder jeg mig rigtig megt til, men alligevel kribler det i maven. 🙂

Her er lidt om mine tanker inden jeg rejser…

kommer senere…

hey alle.

jeg ville bare fortælle, at jeg snart skal til Kosova, på et SOS-børneby i Kosova, og jeg glæder mig:).

håber at alt gå godt.

hilsen arta