Har nu været væk fra venner og familie i 3 måneder. Så 2 uger hjemme i Danmark på en såkaldt ferie, er lige det jeg har brug for. Det glæder jeg mig til. Når jeg kommer tilbage, så har jeg tænkt mig at rejse lidt rundt i Kosova, men har jo ikke så meget tid, når man også skal passe et arbejde. J
Først vil jeg besøge den landsby, min farfar boede i som barn.
Jeg kan huske den gang jeg besøgte stedet efter krigen. Det var i år 2000 sammen med min store søster, en landsby med et meget smukt naturområde med høje bjerge og mange skove..
Jeg husker også, at der er et gammelt slot oppe på bjerget. Det glæder jeg mig til at se. Det har en meget gammel historie, helt tilbage fra Ilyrenes/ grækernes tid. Her har jeg tænk mig at bruge dagen. Man skal gå langt i bjergrigt terræn, så jeg bliver nok godt brugtJ.
Men gad vide om slottet har ændret sig fra den gang jeg besøgte området; men det finder jeg nok snart ude af. Spændende.
Det gode ved det er, at når jeg kommer tilbage til Kosova Lørdag d.10, har jeg en uges ferie, dejligt! Så tager jeg hen og besøger landsbyen. Og selvfølgelig andre steder i Kosova.
Men skal jo gøre det, mens man har muligheden, ..)
Jeg skriver mere senere..
Jeg vil lige gå tilbage til en af mine rejser i Kosova. Den er sikkert ikke helt tydeligt beskrevet før.
Jeg mindes dagen, hvor jeg sammen med min onkel besøgte en lille landsby nær Mitrovica. Her er et mindested, hvor de dræbte fra krigen mindes.
Det blev mange uskyldige mennesker, gamle som unge myrdet koldt og brutalt af det serbiske hær.
Jeg vil altid huske det som et skræmmende eksempel på krigen.
Den kan læses under billeder fra Kosova.
Nu da jeg er i Danmark, fik jeg talt med en af mine veninder, som jeg har kendt i lang tid. Hun har besluttet at komme og besøge mig engang i næste måned. Sammen har vi lagt nogle planer, hvor, og hvad vi har tænkt os at opleve. Det bliver nok en spændende eventyr rejse. Hun kunne godt tænke sig at prøve at arbejde der på SOS, sammen med mig. Hun synes at arbejdet lyder rigtige interessant.
Vi regner med at leje en bil, så vi sammen kan tage rundt og se landet.
Vi håber også, at vi får lejlighed til at besøge nogle turistområder, hvor man f.eks. kan bade i nogle store søer, og så har jeg tænkt mig at besøge en drypstenshule, som jeg har hørt meget om.
Vi har også tænkt på at bruge en dag til at besøge selve Mirovica. Det kunne jo være spændende, nu hvor vi jo har hørt så meget om den…
9/5-08
Ja så er mit rejse besøg i Danmark jo snart slut, der er 24 timer tilbage inden jeg skal flyve tilbage til Kosova, og så skal der pakkes igen. Heldigvis er det ikke så meget denne gang. Men jeg synes at det har været dejligt for mig, at komme på et hurtigt besøg hjem til familie og venner, og komme til et pragtfuldt vejr. Hvad kan man ønske sig mere?
Når jeg lander i Kosovas Lufthavn, så er der familie som venter på mig, jeg glæder mig til at se dem, og høre lidt om hvad jeg er gået glip af i de 2 uger, jeg har været væk.
Vejret er helt sikkert blevet bedre og træer og blomster er helt sikkert endnu kønnere.
Jeg gælder mig også til at fortsætte mit praktikophold.
Rejsebrev.
På min rejse har jeg oplevet en del, og der er en hel del som jeg gerne vil fortælle, men så vil det jo være en hel bog, så jeg har valgt at skrive kort om nogle af mine oplevelser og dele dem med jer, I som får tid til at læse.
Det som jeg indtil videre har oplevet er en befolkning og et samfund, både indenfor SOS og udenfor SOS, hvis højeste ønske er at leve et ligeså almindeligt og fredeligt liv som vi kender i vores land og resten af den vestlige verden. Det husker jeg tydeligt især kom til udtryk i starten af mit praktik ophold, det var omkring 17. februar ved uafhængigheden. Der kunne jeg virkelig se den Kosova- albanske befolknings sjæl. Det var utroligt. Det er noget som jeg altid ville tænke tilbage på og altid ville huske. Det er ikke noget som man oplever til daglig.
Jeg har mødt et samfund med en meget arbejdsom befolkning, der har et ønske at have et ordentligt arbejde, så de kan klare sig selv bedre og være en del af Europa og rejse frit i verden. Gøre noget godt, gøre en forskel, både indenfor Kosova og ude i verden.
Jeg ser og har mødt på min rejse, en befolkning som er utrolig gæstfri og en befolkning som virker utrolig glade, med samme historiske baggrund, minder fra krigen, ar på sjælen, selvom der er gået næsten 10 år siden krigen sluttede.
Jeg har mødt et samfund hvor uddannelse er en vigtig del af deres liv. På min rejse har jeg mødt albanske unge pædagogstuderende på min alder. Jeg husker at de fortalte hvilke muligheder de har under studierne i forhold til os. Desværre kunne jeg høre at de ikke har ret mange muligheder at vælge mellem, på grund af de ikke har så meget. Men alligevel er de glade og positive for det de har, og tager en dag af gangen, som de jo er nødt til. Jeg husker at vi var på en café, vejret var pragtfuldt, en café som lå tæt på deres universitet, hvor der mest kom unge studerende. Det som jeg også blandt andet husker de fortalte, var om systemet og mulighederne der er på deres uddannelse når de f.eks. skal op til en eksamen. Så er de desværre nødt til at betale, for at komme op i det fag de nu skal op i, hvor vi jo ikke har det på samme måde i Danmark. Så disse studerende, lige meget hvilken uddannelse de tager, så kunne jeg høre at de har det ekstra hårdt, hvis de skal fuldføre deres eksamener, og ikke har råd til at betale med en dårlig økonomi.
Nogen af dem er nødt til at finde sig et job, hvilket er hårdt for dem mens de studerer. Et job med en lav løn, for at de kan fuldføre deres studier og samtidig klare sig økonomisk.
Jeg husker også at de fortalte at hvis de nu ikke klare deres eksamener er de desværre nødt til at betale igen.
I selve arbejdet på SOS har jeg oplevet at børn på 4 til 5 år skal kunne have en fagligt viden, selvfølgelig passende til den alder de har. Det jeg mener, og som jeg har fået beskrevet på min blog, er at det er vigtigt at disse børn skal lære nogle basale ting, som de skal bruge når de skal videre i skolesystemet. For mig lyder det både godt og dårligt. De lærer alfabetet, lære at synge, danse og lære digte udenad, står på en scene mm. Disse fagligheder kommer til udtryk ved særlige festlige lejligheder på SOS. Udover det skal de lære at udtrykke sig, og selvfølgelig have det rart med at være dem selv; det ses når de leger fri leg.
SOS er i gang med at indføre Reggio-Emilia pædagogik.
Her på min rejse i Kosova møder jeg tit udenlandske styrker, som er her på særlige missioner, bla. NATO og FN-styrker, som stadige har deres arbejde her med at hjælpe befolkningen med at komme videre – Kosova er jo verdens allernyeste land. Det gør mig utrolig glad at disse organisationer kan gøre noget for Kosova-albanerne. Vi ved jo at en helt ny stat ikke selv kan komme videre så kort inde i deres selvstændighed, uden der kommer støtter udefra, så de kan klare sig selv.
Som nævnt i rejsebrevet, gik min tur denne gang til drypstenshulen ved navn Gadimens grotte (eller Mermers grotte), som jeg havde hørt så meget om fra folk her i Kosova. Jeg husker dagen, det var pragtfuldt solskinsvejr og 24 grader varmt. Om morgenen rejste vi derned med bus fra Prishtina til en anden stor by Ferizaj 25 km væk fra hovedstaden. Grotten lå 9 km væk fra Ferizaj, så min onkel og jeg mødtes med nogle andre bekendte som også skulle samme sted hen for at se Gadimens grotte.
Vejret var skønt, men alligevel inden vi drog af sted på vores besøg havde vi taget ordentligt tøj på, da det skulle være køligt inde i selve grotten, så det var godt at være velforberedt.
Med bussen på vej dertil var der mange passagerer. Jeg lagde mærke til at folk på bussen talte med hinanden, selvom at de ikke kendte hinanden, eller måske gjorde de!
På rejsen dertil kunne jeg se at der var meget vejarbejde, så buschaufføren var nødt til at køre langsommere end det var tilladt. På vores rejse så jeg mange mindesmærker fra folk som omkom under krigen. Jeg husker godt nok, at jeg fik en ubehagelig følelse. Men ud over det husker jeg at jeg glædede mig til at få set grotten.
Da vi ankom til Gadimens grotte var der utrolig mange turister, ca. omkring 200 besøgende og skolebørn som også var der af samme grund som mig. Da vi skulle ind fik vi en guide som skulle guide os rundt inde i selve grotten. Det tog os et pænt stykke tid at komme ind på grunden, da der var meget kø. Inden vi skulle indenfor var der nogle særlige regler man skulle tage hensyn til. En af dem var at der ikke måtte tages billeder, men jeg husker fra min visit at jeg heldigvis fik lov til at tage billeder af alle de smukke forskellige figurer der var i grotten, som jeg beskriver længere nede. Sjovt nok kunne de se på mig at jeg ikke var herfra, og de var meget nysgerrige efter at spørge. Så derfor fik jeg lov til at tage lige så mange billeder jeg kunne.
I grotten så jeg figurer der skulle forstille Romeo og Julie, Kosovas landskort, moder Tereza mm.
Hver af de figurer havde en historie bag sig. Og jeg kunne simpelthen ikke tro at disse figurer var naturligt skabte.
Når man stod der og så på alle disse figurer kunne man virkelig se alle mulige mystiske kunstneriske figurer, det var utroligt spændende. En af figurerne skulle forstille en fisk.
I grotten skulle man ikke gå alene for langt væk, da man kunne være så uheldig ikke selv at kunne finde vejen tilbage. Det var ubeskriveligt smukt at se den. Jeg husker at jeg et par gange kom til at slå mit hoved, så man skulle også se sig for hvor man var på vej hen. Sjovt nok, det skyldes nok at man blev helt opslugt af de fantastiske figurer.
Gadimens grotte (Mermers grotte):
Gadimens grotte ligger i Marturit landsbyen i Gadime tæt på byen Lipian. 20 km syd fra Prishtina. Den blev opdaget i 1969 og blev åbnet for besøgende turister fra 1976. Grotten udgør en af naturens største underjordiske mirakler i Balkan og EU. Grottens karakteristika er formationer af arganitit samt Mermers plader, hvorfra grotten får sit navn.
Millioner af års udvikling af stalagmits og stalagtits i grotten har gjort det muligt for mennesker at komme ind i grotten. Opdagelsesrejsende har også navngivet de forskellige figurer i grotten på en måde som får én til at grine, men også gør én mere opmærksom og eftertænksom omkring de forskellige figurer der er i grotten.
Grotten er 1500 m lang, men for grottens turister er det kun muligt at gå ind og se 800 m ind, fordi den anden del af grotten er ikke klar til turister. Om sommeren er temperaturen inde i grotten 8-11 grader, mens der om vinteren er 11-13 grader.
De første skriftlige beviser om grotten stammer tilbage fra en landmand, som var i gang med at finde sten til at bygge sit hus i 1969. Og ved et tilfælde opdagede han grotten i jorden, da grotten reflekterede solens stråler. Landmanden blev overrasket da han så gennem grotten, og synet af de mange smukke krystaller der reflekterede solens lys til alle sider.
Landmanden informerede myndighederne om hans utrolige opdagelse. Man siger at landmanden fik 4 små huse af staten som kaldes ”cetfork” og som betyder ” fire firkanter”.
Personer som er interesseret i at se hvordan grotten ser ud i sin helhed siger, at den del af grotten som ikke er klar til turister er endnu smukkere end den del af grotten, som er tilgængelig for besøgende. I grotten findes også små søer og forskellige underjordiske gange, som er et utroligt smukt syn for øjet! I befolkningen kan man høre hemmeligheder om endnu ikke opdagede områder i grotten af staten, fordi det albanske folk er bange for at myndighederne (serbiske myndigheder) vil ødelægge de smukke seværdigheder i grotten.
Mermers grotten er åben hver dag fra morgen til aftenen for turister. Der er personale der arbejder og sikrer grotten, og der er også veluddannede og professionelle folk der følger turisterne ind i grotten og fortæller om grottens historie.
I dag kommer besøgende turister til grotten fra Kosova, Balkan landene, EU og fra resten af verden.
Ja så skriver jeg igen. Denne gang går turen hen til Novoberda, som jeg har fået besøgt mens jeg har været her i Kosova. Som jeg fik nævnt i mit første rejsebrev, ville jeg besøge områderne. Denne beskrivelse er også en del af forsættelsen af rejsebrevet.
Så gik min tur til min farfars landsby. Denne landsby er et meget specielt område. På vejen dertil så jeg en verden med en smuk og fredelig udsigt, mens vi kørte langs landevejen. Det mindede mig om nogle malerier som jeg set før. Et grønt og bjergrigt område og et dejligt godt vejr. Der hvor vi var på vej til, var ca. 50 km væk fra Prishtina.
På vej dertil stoppede vi et par gange for at nyde udsigten af den bjergrige natur. Vi kørte også forbi nogle mindre landsbyer som lå på bjergsiderne; utrolig smukt og fredeligt. For at vi kunne nå at komme af sted til Novoberda, tog vi lidt tidligere af sted om formiddagen, omkring 9 tiden. På det tidspunkt var det køligere og ikke særligt varmt når man skulle køre i bil, fordi det plejer at blive varmere om eftermiddagen. Hele vejen dertil fik jeg set en verden som havde ændret sig meget på den korte tid siden mine tidligere besøg dertil. Et stort skovområde og et stort bjergrigt område med frisk luft. Det var ubeskriveligt sanseligt, jeg følte mig meget lille i forhold til dette guddommelige landskab jeg var på vej ind i, hvis man kan beskrive det på denne måde.
For at kunne leve sig ind i og forstå det jeg er ved at beskrive, så skal man selv prøve at tage denne rejse i Kosovas smukke landskab til Novoberda og Artanë. Imens vi kørte og nærmede os slottet i Novoberda,
kunne jeg se slottet på lang afstand og bag mig kunne jeg også få øje på Brezoniza, som er dækket af sne langt oppe i bjergene. Sneen er der både vinter og sommer, og man kan stå på ski. Her forsøgte jeg at fange nogle smukke billeder af udsigten, men det lykkes desværre ikke, det var alt for langt væk.
Jo tættere vi kom os slottet, jo længere synes vejen at være; underligt nok, men det var fordi vejen gik i zigzag rundt om bjergene. På vejen dertil stoppede vi igen, hvor vi skulle have os noget at drikke, da vi kunne mærke at det begyndte at blive varmere. Det vand vi drak og fyldte vores flasker med kom fra selve undergrunden, det var kildevand.
Et par meter væk derfra kunne man få øje på et gult skilt, hvor der stod kort at det er et område for turister. Om selve området siges der at man her kæmpede mod fjenderne for mange år siden. Det har været svært for fjenderne at kæmpe og at nærme sig slottet i den tid, for mange år siden. Det tog lang tid at nå toppen af slottet.
Den dag i dag er den ødelagt af alle de krige som den har oplevet gennem tiden, siden illyriernes, romernes, grækernes og osmanernes tid. Jeg husker at lige meget hvor jeg gik, var der gamle tegn fra den tid.
Et par meter væk fra slottet var der ruiner af en kirke fra omkring 1800 tallet, man kunne se tegn på den, men den var også dækket af græs. Den havde form som et skib, set oppe fra. Det var en kirke fra illyriernes tid. Tæt på kirken, et par meter derfra, lå der også en ruin, måske fra osmannerne som var på Balkan. Der er mange historiske minder i Novoberda.
Vi var på stedet i godt 6 timers tid. Det var ubeskriveligt smukt, og jeg mangler en del ord for at kunne beskrive alle disse oplevelser. Hvis man skal se hele området så skal man bruge en hel dag, man bliver nemt helt opslugt af alt det, der er at se. Det var varmt, næsten 30 grader om eftermiddagen, og jeg var så uheldig at jeg blev solskoldet; jeg havde desværre ikke tænkt på at det ville blive så varmt inden vi rejste..
Jeg husker denne dag som utrolig fredelig, med rig natur, og en stilhed hvor det eneste man kunne høre og lægge mærke til var fuglene og en stille blæsende vind.
For at jeg bedre kunne forstå og blive klogere af denne tur, fik jeg en kort beskrivelse af Novoberdas slot, som kan læses her:
Kort historisk indblik i Novoberda.
Skrifthistoriske kilder beskriver Novoberda og Artanë som en befæstet bebyggelse fra middelalderen. Navnet betyder Nuovo Monte eller Det Nye Bjerg, og nævnes første gang i 1326. Nogle forskere mener at dette er stedet hvor hovedbyen Damastion i Dardanernes kongerige lå i det 14nde og 15nde århundrede, i forbindelse med NovoBerda minen der var rig på guld, bly, zink og andre mineraler. Optegnelser viser, at minen i 1450 producerede omkring 600 kg sølv om året.
I begyndelsen af det 15nde århundrede udviklede området sig hurtigt til et centrum for minedrift rigt på især bly og sølv, og det anses for at have været en af de største bebyggelser i sydøst Europa på dette tidspunkt, med omkring 50.000 indyggere. Saksiske minearbejdere bidrog til udviklingen af minedriften, og handlen med andre varer blomstrede takket være blandt andet venetianerne og jøderne.
Middelalderens Novoberda bestod af den øvre slotsbebyggelse kaldet citadellet, markedspladsen længere nede, og de omkringliggende udbyggede beboelsesområder. Citadellet var placeret højt over resten af byen, 1124 meter over havoverfladen. Det bestod af kraftigt forstærkede omgivende mure og 6 ovale tårne placeret parvis mod syd og øst. Beboelsesområderne lå øst og sydøst for citadellet.
Usystematiske arkæologiske udgravninger fra 1951 til 2003 har afdækket forskellige fund, som fx religiøse dyrkelser, småhuse, lertøj og bronzemønter, som dateres tilbage til bronzealderen og jernalderen i 3. og 4. århundrede e.K. Senere blev denne Europas bedst kendte mine udnyttet af de daværende europæiske stormagter; romerne, byzantinerne og ottomanerne, hvilket førte til Novoberdas svækkelse og i sidste ende ødelæggelse i 17nde århundrede. Den østrigske-ottomanske krig i 1689 affødte massiv udvandring af den lokale befolkning til Tyrkiet, Makedonien og andre datidige byer i Kosova som fx Gjilan, Prishtina, Prizren, Vucitrn og Mitrovica. Dårlige økonomiske og politiske forhold og de lange, kolde vintre menes at have været de største medvirkende årsager til dette.
Ja, så var min tur forbi, efter de mange timer og det var stadig meget varmt. Vi besluttede at tage en kort tur rundt for at se området på vej hjem. Det er et sted som jeg gerne igen ville besøge.
Jeg var godt nok overrasket over at der var meget som havde ændret sig til på en ubeskrivelig smuk måde. Jeg vil godt nok sige at jeg er blevet overrasket.
2. rejsebrev
Ja, så er der snart gået 6 måneder, det er lige rundt om hjørnet. Det er utroligt hvor hurtigt tiden, dagen og månederne går. Jeg husker hvordan jeg frygtede for alt muligt, hvordan det ville komme til at gå. Men at opleve vinter, forår og sommer her i Kosova, at se naturens gang, se den ændre sig, ja, det et smukt billede at opleve. På min rejse har jeg oplevet både godt og ondt, men det er en del af livet, og det er det, der gør livet så fantastisk.
På min rejse har jeg mødt et samfund med ar på sjælen. Med tiden kan de heles og folk kan få et liv som kan være lige så normalt som vores, og det er godt på vej. Jeg oplevede at de ledte efter håb, ligesom alle os andre.
På min oplevelsesrejse her i Kosova har jeg også mødt et samfund, som er utrolig gæstfrit og fyldt med glæde. Det kommer jeg helt sikkert til at savne, det, og den utrolig store respekt. Jeg har mødt både rige og fattige folk, og jeg har mødt politikere, som jeg aldrig havde drømt om. Jeg kan huske tilbage på den frygt jeg havde for den uro som var her i Kosova i starten af mit ophold. Det endte med at blive den allerbedste oplevelse jeg fik, det som er noget historisk for denne nation og for alle albanerne rundt om i verden. Nu har de fået deres selvstændighed. Nu er der gået et par måneder siden de fik deres retten til deres land, så de igen kan få et samfund til at fungere. Jeg har fået et indblik i hvordan et samfund udvikles, og hvordan det profiterer af at komme videre og blive en del af Europa. Jeg fik set at dette samfund drømmer om at være en god samarbejdspartner for og en del af Europa.
Jeg har også mødt udenlandske styrker, som jeg har været utrolig glad for at samarbejde med. Det har været en stor oplevelse at hjælpe dem og bl.a. kunne være til rådighed i situationer hvor de havde brug for en tolk. Jeg hjalp også som bindeled mellem styrkerne og befolkningen når de skulle kommunikere med hinanden. Når jeg tænker tilbage på nogle af mine oplevelser, så kan jeg ikke lade være med at tænke på en af mine rejser til Mitrovita. Det var frygteligt at tænke på de mennesker der omkom i krigen, det er nok noget jeg altid vil mindes, de der blev dræbt. Men sådan er det, når der er krig et sted i verden. Jeg håber at vi aldrig kommer mere til at opleve det.
Jeg synes bestemt at jeg har lært en del på SOS. Når jeg fx tænker på de obligatoriske tema-uger, synes jeg at det har været nogle meget lærerige projekter jeg har været med til. Jeg kunne se at børnene lærte en del, det kunne ses og mærkes på dem. De projekter har helt sikkert sat nogle udviklingsprocesser i gang i børnene, og det er noget jeg godt kan bruge. Denne måde at arbejde på har fanget min opmærksomhed, og det vil jeg huske når jeg engang skal ud på arbejdsmarkedet. Men ud over det, så synes jeg ikke at det er nødvendigt at børn i så lille en alder skal lære digte om fædrelande og krig.
Nogle af de tema-uger der har været afholdt, har haft relation til min målformulering for praktikken på SOS. Det har jeg taget til mig og forsøgt at arbejde mine mål sammen med nogle af de temaer vi har haft om. Lige fra tegning og gåture, til positive oplevelser og musik mm. Jeg kunne se at det har givet børnene nogle gode oplevelser og nogle lærerige processer, også fra min side.
Nu skal jeg snart i gang med et kreativt forløb med en gruppe af børn der bor på selve SOS, som har visse problemer. Jeg har fået mulighed for at lave et teater/dramaforløb med dem, gerne efter deres egne oplevelser af livet som børn i krig, med fokus på de kriser og traumer de har oplevet. Så må vi se hvad de kan få ud af oplevelserne, sammen med mig og hinanden..
I forhold til i starten, så synes jeg at situationen er relativt stabil. At tale med folket som bor i Kosova er det bedste. At lære om et andet lands kultur er utrolig spændende, især fordi jeg jo kommer her fra oprindeligt. Jeg har udviklet mig i de måneder jeg har været her, både som dansk studerende og som et menneske. Det bliver noget helt andet for mig når jeg vender tilbage til Danmark. Så har jeg bestemt en bagage fyldt med mange erfaringer herfra, som jeg sikkert vil komme til at bruge.
Det bedste har også været at man får venner fra forskellige lande for livet, som også er her af samme grund som mig, for at gøre en forskel.
Jeg tror at nogle af de folk som bor her, har en fornemmelse af at jeg er anderledes på en god måde. Men jeg føler at jeg er ligeså almindelig som alle andre mennesker, som også har drømme. Det der gør mig anderledes i deres øjne, oplever jeg, er på grund af det jeg har med hjemmefra i bagagen, uddannelsen og familien. Det opdager man ikke selv, før at folk henvender sig til en.
De mennesker jeg har mødt gennem min rejse, fra børn til unge, soldater til politikere mm., de har været med til at gøre det eventyrligt for mig. Hvis man kan beskrive på denne måde.
Museum
Den 02.07.2008 besøgte jeg det arkæologiske museum i hovedstaden Prishtina. Her illustrerer jeg nogle af de redskaber man benyttede i første og andet århundrede.
Her har vi et redskab der blev benyttet til at hente vand.
Dette er nogle redskaber der blev brugt som arbejdsredskaber samt til beskyttelse. 
Her har vi nogle gamle landskort fra første og andet århundrede e kr. f.. Her ses de Ilyriske jorder (Dardania), den nuværende Kosova, fra Skorpje indtil det nuværende Nishi.
De ilyriske jorder grænsede op til det nuværende Kosova, Makedonien. (Skorpje), Serbien, Montenegro( Nishi), Kroatien, Bosnien og ind til Italiens grænser (det gamle Rom).
Her er en skat med penge (monedha) som er blevet brugt under handel.- Disse er blevet brugt til forberedelse af adskillige måltider.
Denne mosaik viser kongen Justini, kongen af Dardanerne, fra 483-565 f. kr. f . Kongen Justini var en dygtig, strategisk kløgtig kriger. Han blev uddannet under det Byzantinske herredømme. Først var han kun kriger og byzantin. Efter nogle års krige tilegner han sig suveræne evner, hvorefter han bliver leder for de byzantinske herrer, og til sidst bliver han konge af Byzantin. I en alder af 70 år forbereder og underviser han sit barnebarn, Justinian til at blive en god politiker og dygtig herre, hvis fulde navn er Flavius Petrus Sabastius Justinianus. Justinianus blev født i Ilyrien, Daradana, og han blev opdraget og uddannet i Konstantinopel. Ilyrerne, dardanerne og romerne indgik alliancer, hvor de sammen kæmpede mod det gamle Makedonien.
Alt det ovenstående var kun en lille observationsbeskrivelse, for yderligere informationer er I velkomne til at besøge museet for at få den fulde forståelse af Ilyrernes historie. (albanernes forfædre)!
Her har vi Hyjnesha i front 1-2. Dette er et ilyrisk symbol, som man selv i dag kan finde på de områder som tilhørte det gamle Ilyren. For 5 år siden fandt man Hyjnesha i Kroatien.
Hyjnesherne i front.
Ilyriske vaser.
Ilyriske talkener. 
Her har man opbevaret vin. Det er blevet brugt til fester og hygge.
Dette en herre-hat fra Ilyrisk tid.
14. Billedet er fra det arkæologiske museum.
Det Albanske Institut.
Denne bygning er ca. 700 år gammel. Her har vi sofaerne i rundkreds, hvor børnene har spist.
Her har vi ”ogjaku”, hvor maden er lavet.
Disse er redskaberne som er blevet benyttet til at lave hvedemel.- Her er pejsen hvor huset er varmet op.
Her er opholdsstedet, hvor gæsterne er blevet modtaget.- Nationaldragt.
- Dette er et slot fra ”rafshi i Dugagjinit”.
Dette er en national albansk dragt, for kvinder og mænd.
Musikalske blæse-instrumenter.
Køreklokke.
Desuden besøgte jeg Kosovas afdøde præsident Ibrahim Rugovas gravsted.
Han var den første præsident for Kosova-albanerne siden 80´erne. Før krigen i 90´erne var han kun anerkendt af albanerne. Efter krigen blev han hyldet af hele verdens politikere som den anden Ghandi og anerkendt for hans politik. Han gik meget ind for fredelige løsning af de konflikter som herskede i Kosova: ”At diskutere situationen i Kosova med fredelige midler og undgå krig”.
Han var meget kendt for sin politiske tankegang om at Kosova kunne få sin selvstændighed tilbage.
Jeg fik en god og spændende oplevelse af at få set disse museer samt graven af den tidligere præsident Rugova, som jeg har stor respekt for, idet jeg har hørt meget om ham siden jeg var et lille barn.
Mht. museerne som jeg fik besøgt, havde jeg ikke den ringeste anelse om hvad jeg gik ind for at se, men jeg blev overrasket positivt, tilfreds og grebet af den forhistorie som lå i det.
Shen Ndout kirke i Prishtina.
Den 4.7.08 besøgte jeg ”shen Ndouts” kirke, den katolske kirke i Prishtina. Kirken blev bygget i 1953. Den gamle Ilyriske kirke fandtes i centrum af hovedstaden her i Kosova, ved siden af Hotel Grand. Men efter alle undertrykkelserne fra andre herredømmer, især under den slaviske besættelses tid, blev den Ilyriske kirke jævnet med jorden, fordi det tilhørte kosovo-albanernes historie.
Heldigvis nåede de ikke at slette alle spor efter den ilyro-dardano-albanske kultur og historie.
