På dette billede sidder vi og hører et af børnene fremsige et digt. Børnene har alle sammen lært at fremsige et. Herefter skal de synge til d.7 marts, hvor de skal fejre lærerens dag og selvstændighedsdagen. Her er børnene med til at forbedre sig, og børnene har hver morgen har brugt 30 min på at øve digte og sang.
Delfin-gruppen:
Her er det morgen og børnene skal have morgenmad.
Dans med børnene:
Her er jeg sammen med børnene, hvor vi danser.Fødselsdag:
Her er det et af børnenes fødselsdag. Der er ikke nogen forskel fra den danske børnehaves børnefødselsdag.
Karate:
Som man kan se har alle børnehavens børn karatetræning en gang om ugen. På dette billede kan man se ”mine” børn, delfinerne. Den dag var børnene rigtig glade.
mor-datter:
Her ses et billede af et barn med sin mor, hun er på besøg. Moderen henvender sig til mig, og fortæller at hendes datter er meget glad for mig. Moderen er professor på selve pædagoguddannelsen
Festindsamling
Festen varede fra kl.10-13. Alle børnene fra børnehaven skulle vise det de har forberedt at vise til deres forældre. Det var festen moderens dag og lærerens dag og selvstændigheds festen på samme tid.
Hver enkelt gruppe skulle op på scenen. Alle børnene i de 5 grupper startede først med at synge nogle sange som omhandlede børn og Kosova mm. (se et af digtene)
Til allersidst skulle der også danses.
Her skulle børnene danse folkedans, hvor de alle havde folkedanstøj på.
Til børnenes fest kom rigtige mange af alle børnenes familier, bedsteforældre og forældre, her var en god stemning. Til at starte med var det lidt rodet, fordi nogle af børnene var lidt for følsomme når de så deres forældre, så nogle af forældrene var nødt til at blande sig..
Pædagogerne kunne jeg se var meget seriøse og bekymrede om det nu gik, da de ikke havde haft så meget tid til at forberede.
Men som jeg kunne se, så gjorde børnene deres bedste.
Da festen var færdig skulle det fejres med kage, som børnenes forældre og pædagoger havde lavet.
Til festen havde et bestemt barn lært et digt der handlede om mig og de 2 andre kolleger som jeg er i stuen sammen med, som blev fremsagt foran mange forældre. Det gjorde mig utrolig glad, og barnet gav mig et knus.
Til festen fik vi også en gave af et af børnene fordi det er lærerens dag, det er en traditionel måde man fejrer lærerens dag.
Til stede var der også fotografer og journalister, som tog billeder af børnene.
Jeg har set at når der skal holdes en fest med børnene skal det være perfekt.
Om aften skulle alt SOS`s personale, også dem som har med det administrative at gøre, mødes om aften i en restaurant, hvor vi skulle spise, drikke og synge.
Til stede var der også udenlandske gæster. Her var en god stemning, men dog et meget dårligt vejr.
11/3-08
I dag var det en særlig dag på SOS, fordi der kom en række børnebogsforfatter der havde en række digte om børn, og de havde nogle bøger med til SOS´ bibliotek.
Her holdt de tale om deres bøger og om hvad børnene er for fremtiden, og hvad bøger betyder for børn.
Disse forfattere er ikke nogen som jeg har hørt om, men de digte jeg hørte, var gode. En af deres digtsamlinger handlede om naturen mm.
11/4-08
De to tvillinger
De to tvillinger, som er en del af mit forløb, skal desværre ikke med på mit målforløb mere. De skal videre med deres liv. Deres moder kommer for at tage dem tilbage efter 5 år.
De to børn har boet på SOS siden de var helt små. SOS moderen, som har taget sig af disse to børn, beskrev sine følelser. Hun er meget ked af fordi hun har opdraget dem som sine egne børn lige siden de ankom på SOS.
Pigen Marigona på 5 år, kom hen til mig for at fortælle; hun sagde: ”Om ikke så længe så skal vi hjem hos min mor, der hvor vi var i starten”, og smilede.
Jeg fik spurgt om hun ville komme og besøge os. Hun svarede at det vidste hun ikke hvad hendes mor ville sige til.
Ministeriet her i Kosova har også noget at sige her inden for SOS´s område, med disse børn som de skal tilbage til deres biologiske mor.
Moderen har været fængslet et stykke tid, men nu har hun igen fået en ny chance for at opdrage sine egne børn. Den information jeg har om moderen kommer fra den sos-moder som børnene har haft.
Pigen Marigona glæder sig rigtig meget, hun havde set alle sine familiemedlemmer; fætre mm, og hun glæder sig til at lege med dem og opleve masser af gode ting.
Jeg synes ikke at det er rigtigt at børnene kommer tilbage.
Jeg er ked af det, fordi de har været en del af mit forløb, og jeg tror bestemt at jeg kunne gøre en forskel i deres liv. Pigen har åbnet sig overfor mig. Også broderen, tror jeg, selvom at han har nogle problemer.
Så det gør mig rigtig ked af det. Det er nogle dejlige små mennesker.
Mit håb for dem er, at de kan have et godt liv, selvom at jeg har en meget bekymret fornemmelse for dem. De ved jo ikke hvordan den virkelige verden ser ud; et almindeligt liv.
Projektet/temaet der gik.
Før jeg beskriver hvad vi på Børnehaven kopshti ri, SOS, skal i gang med, så synes jeg at det er vigtigt at fortælle om det forrige temaforløb, og hvordan gik.
Temaforløbet, som vi lige har haft har jeg sikkert fået nævnt kort på bloggen; nu vil jeg kort beskrive hvordan det gik.
I det forrige projekt har vi haft fokus på hvordan man dyrker naturen, hvilket har været meget lærerigt for børnene, og faktisk også for mit vedkommende. Her talte vi bl.a. om hvordan naturen ændrer sig, og hvordan det påvirker planterne. Nu hvor vi havde om naturen, skulle børnene også lære at finde ud af hvordan man få plantet blomster udenfor. Her kunne det ses at børnene havde det rigtigt sjovt og var meget nysgerrige.
Vi skulle sammen med børnene også finde ud af hvilke midler man skulle bruge for at dyrke blomsterne og hvad det krævede at holde øje med blomsterne, som fx det at de skal have vand.
Vi fik også plantet nogle bønner. Meningen var selvfølgelig at dette projekt skulle være i børnehøjde. Børnene lærte også selv at beskrive de ting der skete i dette tema, hvor forældrene også har brugt tid med deres børn hjemmefra, og de kunne tydeligt se at børnene havde lært en del, og at det var gået stærkt. Børnene har også fået at høre om hvordan man i Kosova dyrker jorden meget; det er en del af kulturen. Det talte vi om et par gange.
Med fokus på naturen omkring os fik vi talt om mange ting som havde med at naturen at gøre, men også på hvad børnene selv kom med. Vi talte også om at planter er vigtige for luften, som utroligt nok en del af børnene godt vidste noget om.
Dette tema, var også med til at gøre børnene bevidste om og opmærksomme på at have forståelse for hvordan man dyrker naturen, og hvordan faktorer som fx lyset virker på planter mm.
Nyt projekt sammen med børnene på vej:
.
Næste temauge skal bl.a. handle om livet i byen og landsbyen, og hvad disse miljøer indeholder.
Det kan være alt fra infrastrukturen, fabrikker, bygninger, marker osv., og det relaterer lidt til det forrige projekt om naturen.
Til at starte det har vi samlet børnene, og har stillet spørgsmål om hvad de ved om byer og landsbyen
Børnene skal også bruge engelsk i dette tema; bl.a for at lære navnene for de forskellige elementer man finder i byerne og landsbyerne, og skal vi synge engelsk sange som handler om temaet.
Som jeg fik omtalt i min målformulering skal børnene ud fra deres oplevelser sidde og tegne det med de farver de holder af, og det de forstår og har lært. Denne øvelse indgår i alle de forløb vi har og kommer til at arbejde med, da personalet på stuen synes at det er et godt redskab, og at mine mål på denne måde blandes sammen med det daglige arbejde. Det kan være nemmere for børnene at forstå med en anden synsvinkel.
More to come..
Uge.23
En ny mulighed for mig for at komme tættere på de børn som bor i SOS-byen.
I denne uge har jeg fået den mulighed at få talt med et af børnene som bor i SOS-byen. Drengen er ca. 12 år.
Jeg husker at det var om morgen, hvor jeg var på vej til børnehaven på sos. Der så jeg drengen, han var helt alene og var væk i sine tanker. Han så ikke særlig glad ud. Jeg gik over til ham og spurgte stille og roligt om det var i orden at jeg satte mig.
Så begynde jeg stille og roligt at spørge om han var på vej til skolen, hvortil han svarede at han ikke ville i skole. Han var lige gået tilbage, imens han var på vej til skole.
Jeg fandt ud af, mens jeg lyttede på ham, at han ikke havde lyst at tage i skole.
Jeg fandt ud af at de ansatte ”mødre” havde gjort alt for at han skulle motiveres til at gå i skole. Men de kan ikke rigtig gøre noget. Jeg har set og lagt mærke til ham før, og lagt mærke til at han virkede som en glad dreng, elsker at spille fodbold og meget hjælpsom, god til at give en ekstra hånd når han kommer på besøg over i børnehaven. Men jeg kunne se at der var noget galt.
Heldigvis fik jeg lov til at gå ind og se hvordan de bor i SOS-huset. Drengen havde et dejligt værelse som han delte med sin lillesøster, og imens han viste mig værelset talte vi om hvorfor han ikke var glad for at gå i skole. Stille og roligt begyndte han at åbne sig, og fortalte at han ikke var glad for at gå i skole, var træt og ked af det, og det var svært at sætte ord på hvordan han følte sig. Så fik vi lavet en aftale om at han skulle skrive alt det ned han gik og tænkte på, og hvad er det han synes er svært, mindst 5 ord hver dag. Så taler vi om det sammen, og han skal også skrive noget positivt han har oplevet i løbet af dagen. Jeg kunne se på ham at han blev glad og vil gerne have at vi skulle tale sammen.
Jeg kunne også se og høre at han havde det svært med at tro på at han var god nok, så jeg forsøgte at overbevise ham om at han var god nok, og at det skal nok gå. Jeg fortalte at jeg synes han er en meget dygtig og hjælpsom dreng, og at det skulle han blive ved med at være. Han ville forsøge at tænke på denne måde, men som vi ved, kan det tage tid at ændre den måde man tænker på, så jeg har givet ham denne mulighed og det råd at henvende sig til mig, hvis han ikke kan tale med andre.
Her er hans første brev til mig:
Hvordan føler jeg mig.
Jeg A, med skolen føler jeg mig ikke særligt god, og i sær ikke med min klasse. Jeg føler at jeg har feber, og så kan jeg ikke lide at være i klassen. Her i SOS huset føler jeg mere tryg, fordi jeg leger sammen med mine søskende. Vi spiller fodbold og basketbold som jeg elsker allermest af alt. Og også når jeg leger sammen med de andre børn her på SOS.
Drengen og hans søskende har boet i SOS-byen ca. 6 måneder, og han beskrev at han følte sig tryg ved at bo her. Han fortalte også at han ikke helt vidste hvad han ønsker sig at blive når han bliver stor, men professionel fodboldspiller kunne han godt tænke sig at være, som mange andre drenge på hans alder ønsker.
Næste dag kom han og fortalte mig at han følte sig tryg ved at tale med mig, og at jeg, Arta, troede på ham og at skrive det han går rundt og føler, var godt. Så kunne han tænke mere klart, sagde han. Vi har også forsøgt et par gange at lave spejling, han synes at det var sjovt, også fordi man skal gentage hinandens ord.
Det skal vi fortsætte med.
Jeg har talt med en anden af SOS´s beboere, denne gang et af de større børn, en dreng på 16 år.
Jeg ville tale med ham om hvordan det er at være her på SOS, og mest hvorfor han var på SOS. Han var meget åben over for det, så han fik til opgave at skrive det han selv mest havde på hjerte at fortælle om. Min del af arbejdet var at hjælpe ham med at få lavet nogle lektier, noget hjemmearbejde, som han havde fået som opgave fra skolen.
Her er lidt af det han fik skrevet. Det blev dog kontrolleret inden jeg fik det af dem som har med disse børn at gøre, sådan så at der ikke kom mere ud end det er lovligt.
Jeg hedder Levent. Jeg har boet i 6 måneder i SOS. Grunden til, at jeg er her, er at jeg har økonomiske problemer, jeg er ”fattig”, desuden har jeg også mange familie- problemer. I SOS føler jeg mig hjemme, men savner mine forældre. I de 6 måneder hvor jeg har været i SOS har jeg lært rigtig meget fagligt. Den fremgang som jeg oplever i SOS er pga. mine to klasse-pædagoger, dem er jeg meget taknemlig for. Jeg er meget glad for at være en del af SOS.
At være til rådighed for især disse børn føles utrolig godt. At der er nogen som har brug for ens hjælp gør, at man vokser et par centimeter mere, hvis I kan følge mig, I som læser dette. Jeg husker at drengens ansigt strålede af glæde og han var så taknemmelig for at jeg brugte en del af min tid på at hjælpe ham. Det gjorde mig glad at kunne være til rådighed for ham.
Ud over ham, er der nu en del på hans alder og mindre end ham som tit kommer forbi for at få en snak med mig og bede om hjælp når de har brug for det til lektier, eller bare en snak. Jeg tror at det nok skyldes at jeg har været åben, til rådighed og har lyttet til det de havde på hjerte, og jeg kan på en måde sætte mig ind i det de føler og det de nu har oplevet. Jeg er kommet til at lære nogle af dem meget at kende her på de sidste, så ser jeg nogle børn, som viser utrolig stor respekt overfor mig, hilser når de ser mig osv. De kalder mig for lærer, hvilket er noget særligt hernede.
Børns rettigheder.
Børnene på SOS skulle have kendskab til deres rettigheder!
En af temaugerne her på børnehaven skulle bl.a. handle om børnenes rettigheder.
Her skulle børnene have at vide hvad deres rettigheder er. Hvert enkelt af børnene skulle have den mulighed at kende deres ret som barn.
Vi læste nogle rettigheder som børnene skulle forstå, og sammen skulle vi med børnene genfortælle digtet og hvad det handlede om.
Digtet er fra Unicef, Red Børnene. Vi synes på vores stue at det er vigtigt at børnene kan få et kendskab til hvilke rettigheder de har som individer. Med tiden, og med mange gentagelser, har børnene fået det kendskab til hvad det betyder at man har rettigheder som barn i dag.
DIGTET:
Børnenes grundlov
Børn har ret
Til at vokse op
Børn har ret
Til at blive gamle som de voksne.
Børn har ret
Til at lege og hygge
Børn har ikke ret
Til at gifte sig.
Børn har ret
til at have hvilken som helst farve
Børn har ikke ret
til at få børn selv.
Børn har ret
til at tænke anderledes;
Børn har ikke ret
til at være bedsteforældre
Børn har ret
Til at kritisere politikere,
Børnene har ikke ret
til at glemme deres rødder
Børn har ret
til at spise chokolade
børn har ikke ret
til at kommandere soldater.
Børn har ret
Til at blive beskyttet af OKB;
Børn har ikke ret
på kaos’s kontinenter.
Børn har ret
Til at gå frit til sport.
Børn har ret
Til at få respekt
Børn har ikke ret
Til at røre andres lommer
Børn har ret
Til at gå frit rundt i verden
Børn har ikke ret
Til at hade uden grund.
Børn har ret
til at være glade for deres rettigheder
Børnene har ikke ret
Til det der forhindrer dem i at leve
Vi har set os rundt i den store verden med fokus på, hvor henne børn ikke får lov at være børn, og får deres rettigheder som vi tager for givet i vores vestlige del af verden i dag.
Hvert enkelt af børnene fik lov til at fortælle om børn, som de har set eller har hørt om, som ikke har samme rettigheder. En af de store diskussioner handlede bl.a. om de børn som desværre ikke har den samme mulighed som dem selv for at kunne tage i børnehave og være glad, og selvfølgelig gik diskussionen på børnenes ret til at lege mm.
Vi arbejdede på børnenes niveau, og børnene fik hjælp til at danne en forståelse af hvad rettigheder går ude på.
Jeg har valgt at inddrage Bowlbys teori om tilknytning, da jeg synes at det et godt redskab for at lave en sammenligning, som jeg mener er relevant i denne sammenhæng, med nogle af de børn som bor fast i SOS-hjemmene.
På SOS har jeg mødt mange forskellige børn, med forskellige baggrunde. Børn som kommer fra familie med en stærk baggrund, en rygsæk fyldt med gode ting. Men så er de børn som bor på SOS, der desværre ikke har det samme stærke familiemæssige baggrund, eller de har andre problemer, og har boet på SOS siden de var helt små, som en følge af krigen eller af fattigdom. Af en eller anden grund har deres familie ikke kunne tage sig af dem.
Her på det sidste er jeg kommet til at lære nogle af dem at kende, som jeg har fået nævnt på bloggen. Nogle af de børn som jeg har observeret, og hvis livshistorier jeg har hørt, synes jeg havde ligesom et ar på sjælen, og som jeg kunne høre på nogle af dem mangler de den allertætteste biologiske tilknytning som ethvert barn i denne del af verden har ret til, til en mor eller en særlig person som barnet kan danne en tilknytning, en relation til.
Som jeg kunne høre på nogle af de ”mødre” på SOS, vil de gøre alt for at disse børn og unge kan have et lige så trygt og almindeligt liv som andre børn har. Men de er klar over at de kan ikke erstatte deres biologiske mødre, og det er jeg bestemt enig i.
Desværre er der nogle af disse børn som ikke vil eller ikke kan tage sig af det tilbud de får. Det kan skyldes mange ting. Et af disse børn som jeg har mødt og hørt på, havde netop den mangel på den forældertilknytning som man skal have når man er barn. Men han beskrev at han var utrolig glad for at have en anden omsorgsperson som er betydningsfuld. Så disse børn kan være knyttet til en bestemt voksen og få nærhed, omsorg og beskyttelse, en særlig tilknytningsperson ifølge John Bowlby.
Ifølge tilknytningsteorien siger man at børn som er kategoriseret som trygt tilknyttet, vil allerede som små være bedre til at samarbejde med andre børn, lege med andre og lade som om, og senere når de når skolealderen vil de sandsynligvis være socialt kompetente og i mindre risiko for at blive tyranniseret af andre børn.
Nu har jeg fået denne store chance for at se og observere et af de børn som bor på SOS. Han har det modsatte af denne trygge tilknytning; bl.a. kunne det ses på ham at han var ikke villig til at samarbejde med andre børn, og havde ingen venner, når det skulle handle om at lege. Som jeg kunne høre på ham, var han ikke villig til at samarbejde på skole-basen udenfor SOS, og ikke modtagelig eller nysgerrig overfor opgaver eller arbejde.
Alt det er på grund af at barnet har manglet nærhed, omsorg og den beskyttelse hos en bestemt person, en ”primær person” som han har været knyttet til som lille, og det er problemet for nogle af dem, det at have den evne til tilknytning.
Som man kan se på disse billeder har vi været et hurtigt smut forbi for at besøge de børn som bor på
selve SOS-Fshati.
Her på disse billeder kan man se hvordan disse børn bor.
Her er et af disse børns værelser. Inden vi besøgte dem, talte vi sammen indbyrdes med børnene på stuen, om hvorfor disse børn bor på SOS. Mange af mine børn fra delfin-stuen havde en fornemmelse af hvorfor disse børn bor på SOS. De kunne godt huske tvillingerne som tidligere gik på stuen. De vidste også at disse børn ingen forældre har, og derfor bor de på SOS-fshati. Dette besøg var en del af vores tema for denne uge.
Dagen gik også med at vi fik besøg af et Tv-program fra Sverige. Deres mål var at se hvordan SOS børnehaven her i Kosova fungerede. Bl.a. skulle de observere et af vores børn på SOS-stuerne. Dette barn har nogle særlige problemer, han er nemlig døv. Dette barn er blandet med de ikke-døve børn. Til dette barn er der lige blevet ansat en specialpædagog som også er døv, og taler tegnsprog. Meningen er, at hun skal være den som skal kunne kommunikere med dette barn.
De ville også gerne høre min mening som udefra kommende studerende, og høre om hvordan det er at komme på SOS som dansk-skandinavisk studerende.
De var bl.a. også overrasket over, ligesom jeg var i starten af mit ophold, at SOS havde almindelige børn i børnehaven. Men det er der en særlig grund til.
Sos-Fshati har lige haft fødselsdag.
Som I måske ved er SOS oprettet af en mand efter 2. verdenskrig, som et tilbud til de børn som var forældreløse, og som havde mange særlige problemer.
Det startede med at han byggede nogle huse, som skulle forestille de hjem som almindelige familier boede i. I hvert hus skulle der være nogle kvindelige ansatte, og de skulle have den opgave at være mødre for familien.
På sos, her i Prishtina, holdt vi åbent hus, og der blev også holdt en koncert hvor alle SOS børn skulle synge og danse og holde tale. For alle SOS-byerne i verden er denne dag noget specielt.
